Træbørsen

Målet er at bevare de gamle træer i byen i stedet for, at de fældes. Metoden er en ‘træbørs’, hvor folk kan udbyde træer, der står til fældning, og folk kan efterspørge store gamle træer.

Miljøpunkt Nørrebro har haft en aftale med Metroselskabet om, at de må komme og hente træer, som står til fældning, når de laver byggepladser til nye metrolinjer. Projektet råder over Nordens største træflytningsmaskine, som tager 4 tons jord med op om rødderne. Selv om 4 ton er meget, så kan kun træer af mellemstørrelse flyttes. For store træer bør ikke flyttes.

Med træbørsen er minimum 300 træer blevet reddet. Krinsen på Kongens Nytorv med 52 kejserlind er reddet fra fældning, og træerne er flyttet til skoler (fx Den Grønne Friskole), til private (fx Merete Stagetorns gård i Slangerup med en allé med 12 træer) m.fl. Der er desuden skabt en Ørestadspark med ca. 100 træer på Vestamager.

"Trees exhale for us so that we can inhale them to stay alive. Can we ever forget that? Let us love trees with every breath we take until we perish." ― Munia Khan